eReolen er et forbillede

eReolens succes dokumenterer, at det digitale gennembrud er en realitet. Nu kommer der flere digitale tilbud på hylderne  

 

Af Ane Locht, journalist, ITK Design, Aarhus Kommune

 

I dag udkom rapporten Danskernes Digitale Bibliotek, som Kulturministeriet, KL og Kulturstyrelsen står bag. Målet med Danskernes Digitale Bibliotek er, at der kommer mere digitalt materiale, at alle kommuner er med i det frivillige samarbejde, og at op mod 90 % af befolkningen har adgang til Danskernes Digitale Bibliotek i løbet af de næste tre år. eReolen har banet vejen.

 

eReolen stormer fortsat frem

eReolens brugere har downloaded mere end 128.000 ebøger fra eReolen på kun fire måneder. Tæt på 60% af downloads er via en mobil enhed, som man også har kunnet se her på siden. Kulturministeriet mener at ” det er et godt eksempel på, at litteraturformidling på nye platforme er ved at vinde indpas”, og beskriver eReolens succes som ”en stærk gennembrudsbølge for de digitale biblioteksservices”. Erfaringerne fra eReolen tages nu med til Danskernes Digitale Bibliotek.

 

En endnu bedre biblioteksoplevelse på vej

”Brugerne får med Danskernes Digitale Bibliotek bedre og lettere adgang til mere indhold og formidlingstilbud i høj kvalitet”. Det skriver Kulturministeriet i en pressemeddelelse i dag. ”Det skal i højere grad være muligt at gøre biblioteksoplevelsen mere fleksibel ved i højere grad at tilpasse den til den enkeltes situation og ønsker. Samtidig vil Danskernes Digitale Bibliotek bane vejen for en bedre udnyttelse af de eksisterende ressourcer til udvikling og en mere rationel drift af bibliotekernes samlede services,” skriver Kulturministeriet.

 

Hent rapporten Danskernes Digitale Bibliotek: http://kum.dk/da/Servicemenu/Publikationer/2012/Danskernes-Digitale-Bibliotek/

En tanke om "eReolen er et forbillede"

Skriv et svar til Michael Anker Annuller svar

Din e-mail-adresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

*

Disse HTML koder og attributter er tilladte: <a href="" title=""> <abbr title=""> <acronym title=""> <b> <blockquote cite=""> <cite> <code> <del datetime=""> <em> <i> <q cite=""> <strike> <strong>