Biblioteker over hele landet vil reklamere med plakater for eReolen og Netlydbog på landets stationer
Af Ane Locht, journalist, ITK Design, Aarhus Kommune
eReolen og Netlydbog kører sommerkampagne, og i den forbindelse er det nu muligt at synliggøre de to tjenester på 75 togstationer. Det sker med store plakater, der måler 120,5 x 80 cm, og dem bliver der 636 af til fordeling over det ganske land.
Inspiration fra Bib to go
Plakaterne bliver udarbejdet af eReolen.dk og Netlydbog.dk med inspiration fra Køge Biblioteks projekt ”Bib to Go” og plakater fra Krimimessen i Horsens. Plakaterne er under produktion og kommer til at indeholde forsidebilleder på ebøger og netlydbøger, hvor titlen findes som både lydbog og ebog. Til hver titel er der QR koder, der linker direkte til den pågældende titel.
Der er frist for tilmelding til plakatkampagnen på mandag den 4. Kl. 10.