Velkommen til Folkebibliotekernes Ebogsprojekt. Her på bloggen kan du løbende læse nyt om projektet.
projekteboeger.dk ophører.
Denne blog vil ikke længere blive opdateret.
I stedet henviser vi til bloggen www.eBibNyt.dk, som er én samlede blog til og for landets biblioteker om bibliotekernes digitale materialer.
På eBibNyt.dk kan landets biblioteker bl.a. finde nyhedsbreve og statistik vedr. anvendelse af eReolen.dk og Netlydbog.dk.
Sommerkampagnen er godt igang.
Så har sommerkampagnen for eReolen.dk og Netlydbog.dk snart kørt et par uger.
Via plakaterne på togstationer rundt om i landet kan brugerne scanne en QR-kode, der linker direkte ind til den titel, brugeren ønsker at låne på enten eReolen.dk eller Netlydbog.dk. Det betyder, at brugerne f.eks. kan låne bogen mens brugeren står og venter på toget.
Plakaterne med bogforsider og QR-koder hænger på 92 togstationer fordelt over hele landet, derfor vil redaktionen bag eReolen.dk og Netlydbog.dk gerne opfordre alle jer biblioteker til at kommentere på dette indlæg og fortælle hvordan I evt. har markeret kampagnen på jeres bibliotek eller uploade billeder af plakaterne på stationerne i jeres kommune.
På ovenstående billede er det plakaterne på østbanetorvet i Aarhus der er illustreret.
Vi glæder os til at se og høre om jeres tiltag i forbindelse med kampagnen.
På forhånd tak.
Så meget koster det
Af Ane Locht, journalist, ITK Design, Aarhus Kommune
Udlån fra eReolen har frem til juni kostet 5 millioner kroner. Kulturministeriet forventer, at den samlede udgift til eReolen løber op i 10 millioner for det første år, som slutter med udgangen af november. Det svarer til 0,4 procent af bibliotekernes nettodriftsudgifter og cirka 3 procent af de samlede materialeudgifter. Det skriver bogmarkedet.dk.
Penge til forfattere
Ifølge Kulturministeriet går omkring 17 procent af bibliotekernes udgifter til eReolen til administration. Resten, 83 procent, går til forlagene, der fordeler royalties mellem forfatterne. Det blev til 4,2 millioner for eReolens første halvår.
Læs hele artiklen på bogmarkedet.dk 04.07.2012
USA – Kæmpe boghandlerkæde lukker
Den næststørste boghandlerkæde med omkring 400 butikker i USA lukker og slukker efter godt fem år med underskud.
Af Ane Locht, journalist, ITK Design, Aarhus Kommune
Sidst USA´s næststørste boghandlerkæde Borders havde overskud var i 2006. Siden da er omsætningen gået ned med omkring en milliard dollars om året. Det skriver Politiken.
Boghandlere er i krise
Direktøren for Borders mener, at de elektroniske bøger har revolutioneret bogmarkedet og dermed umuliggjort kædens overlevelse. Samtidig har den finansielle krise i USA gjort det vanskeligt at sælge bøger fra fysiske butikker. Flere og flere amerikanere foretrækker nemlig at handle online.
Se også: Ebøger overhaler papirbøger
Ebøger overhaler papirbøger
Nu er salget af ebøger i USA for første gang større end salget af indbundne papirbøger. Det viser nye tal for årets første kvartal.
Af Ane Locht, journalist, ITK Design, Aarhus Kommune
Den amerikanske forlæggerforening har gjort tallene op, og de viser, at amerikanerne købte for 1,7 mia. kr. ebøger, mens salget af indbundne bøger til voksne var på 1, 35 mia. kr. Det interessante er, at det tal også er steget.
Det går ud over paperbacks
Amerikanerne køber stadig de indbundne papirbøger. Salgstallene for første kvartal i år viser en lille stigning i forhold til sidste år. Det, der tilsyneladende er sket er, at ebøgerne er blevet et alternativ for de kunder, der ellers købte paperbacks. Salget af paperbacks er nemlig faldet med knap 0, 4 mia. kr., og det svarer til stigningen i ebogssalget. Det skriver Politiken.
Se også: USA – Kæmpe boghandlerkæde lukker