Og nye lånere vil kun låne digitalt
Af Ane Locht, journalist, ITK Design, Aarhus Kommune
I USA har folkebibliotekerne registreret en markant stigning af efterspørgslen på ebøger. Det fremgår af en ny undersøgelse, der analyserer de amerikanske folkebibliotekers erfaringer med ebøger i 2010 og 2011.
Mobile medier øger efterspørgslen
Amerikanerne forklarer stigningen i digitale udlån med udbredelsen af forskellige ebogslæsere. Op til julen 2010 lancerede Barnes & Noble en redesignet ebogslæser, iPad’en blev markedsført som en god platform for ebøger, og en lang række billige ebogslæsere har også bidraget.
e-only
Flere end otte ud af 10 amerikanske folkebiblioteker tilbyder nu ebøger, og det tiltrækker nye brugere, mener bibliotekerne. Næsten halvdelen af bibliotekerne har oven i købet registreret brugere, der er e-only og overhovedet ikke er interesserede i at låne trykte bøger.
Fakta: Tidsskriftet Library Journal har undersøgt udbredelsen og benyttelsen af ebøger i de amerikanske folkebiblioteker. Det er der kommet en rapport ud af, der kan bestilles på http://www.thedigitalshift.com/research/ebook-penetration/. (kilde: Danmarks Forskningsbiblioteksforening, www.dfdf.dk )
Det er da positivt hvis der er flere der begynder at læse pga. ebøger. Jeg har selv en Kindle og læser meget mere end jeg gjorde før.