Folk er vilde med Apple’s nye ebøger

På under en uge har Apple registreret 90.000 downloads af det gratis værktøj iBooks Auther og 350.000 downloads af Apple’s interaktive lærebøger

 

Af Ane Locht, journalist, ITK Design, Aarhus Kommune

Selvom Apple foreløbig kun tilbyder otte interaktive lærebøger i sin iBook Store, er interessen for ebøgerne enorm. Forklaringen på de høje tal er formodentlig, at en af bøgerne er helt gratis, og at mange downloader netop den bog for lige at se, hvad det er. Det skriver netmagasinet ipadguide.dk.

Pengene strømmer ind
Det amerikanske analyseinstitut Global Equities Research, der står bag de dugfriske tal fra Apple, mener, at der er rigtig god økonomi for forlagene i fremtidens ebøger. Apple sælger ganske vist bøgerne til en ret beskeden pris på 89 kr. (ca. 15,5 dollars) og tager 30% af omsætningen. Men det er stadig mindre end de 33-35%, som ellers går til leddene mellem forlag og læser ved udgivelse af fysiske lærebøger.

Apple har lavet aftaler med de tre største, amerikanske forlag på markedet for lærebøger: McGraw-Hill, Pearson og Houghton Mifflin Harcourt. Til sammen står de for 90% af det amerikanske salg af lærebøger.

Se ebøgerne her: http://www.apple.com/education/ibooks-textbooks/publishers.html

Læs mere om Apple’s interaktive ebøger:
www.ipadguide.dk

Skriv et svar

Din e-mail-adresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

*

Disse HTML koder og attributter er tilladte: <a href="" title=""> <abbr title=""> <acronym title=""> <b> <blockquote cite=""> <cite> <code> <del datetime=""> <em> <i> <q cite=""> <strike> <strong>