L&R vil have bestsellere væk fra forsiden

L&R: bestsellerlisten på eReolen har en selvforstærkende effekt og strider mod de politiske krav om alsidigt at formidle litteratur

Af Ane Locht, journalist, ITK Design, Aarhus Kommune

”Der er god grund til at tro, at bestsellerlisten øger bestsellerismen,” siger Cliff Hansen, ansvarlig for digital udvikling i Lindhardt og Ringhof, til Bogmarkedet.dk ”Selv om der er andre formidlende elementer på hjemmesiden, så indfrier bibliotekerne ikke forlagenes forventning om formidling af et bredt udvalg af litteratur,” siger han.

Økonomien bremser bibliotekerne

”Vi er helt enige med Lindhardt og Ringhof i ønskerne til væsentlige forbedringer af formidlingen på eReolen,” siger Bo Fristed, formand for korsortiet bag eReolen. Bo Fristed er derfor i gang med at finde finansiering til en hel række forbedringer af eReolen.

”eReolen er et projekt med et budget, og vi er nødt til at afstemme vores ønsker med den tilgængelige økonomi,« siger Bo Fristed.

 

 

Netlydbog er et forbillede

Cliff Hansen fremhæver netlydbog.dk som et forbillede for, hvordan en forside kan se ud. På netlydbog kan man se brugernes seneste udlån og også brugernes anbefalinger. Til gengæld har man på netlydbog fravalgt en liste over de mest udlånte. På den måde bidrager sitet ikke i samme udstrækning til at gøre det populære endnu mere populært, mener Cliff Hansen.

Skriv et svar

Din e-mail-adresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

*

Disse HTML koder og attributter er tilladte: <a href="" title=""> <abbr title=""> <acronym title=""> <b> <blockquote cite=""> <cite> <code> <del datetime=""> <em> <i> <q cite=""> <strike> <strong>