Lån e-bøger
- Biblioteket i din bopælskommune skal være tilsluttet ordningen, og du skal være registreret som almindelig låner med en pinkode
- Du kan læse på din pc, via en tablet eller smartphone eller overføre bøgerne til en e-bogslæser
- Uanset hvordan du ønsker at læse e-bøgerne, så skal du oprette et Adobe ID
PC/MAC?
- Downloade Adobe Digital Editions Vejledning til download af Digital Editions
- Find den ønskede bog på eReolen.dk og klik på ”Lån” knappen og følg vejledningen på skærmen
- Åbn bogen via Adobe Digital Editions
e-bogslæsere
- Downloade Adobe Digital Editions
- Forbind din ebogslæser til computeren via USB kablet
- Herefter afhænger processen af hvilken type ebogslæser du har, og eReolen.dk kan ikke yde support på individuelle typer hardware
Tablet/smartphones
- Apple produkter: Vejledning
- Android produkter: Her kommer snarest en gennemgang af installering og brug af Aldiko
Generelt
Hvad er en ebogslæser?
En ebogslæser er en maskine, som har samme størrelse og vægt som en lille gennemsnitsbog, og som giver dig mulighed for at læse bøger på den måde, du er vant til, men uden traditionelt papir. På grund af den særlige teknologi bag ebogslæserne er det en mere behagelig oplevelse end at læse på en traditionel computerskærm, og læseoplevelsen nærmer sig derfor den man kender fra almindelige papirbøger. Ebogslæseren kan indeholde mange hundrede bøger og har typisk lang batterilevetid. Enkelte biblioteker udlåner ebogslæsere i kortere perioder – kontakt dit lokale folkebibliotek for at høre om det er en service de tilbyder.
Hvorfor finder jeg ikke noget ?
Der blev ikke fundet nogen resultater af søgningen.
Kontroller stavemåden. Er søgeordene stavet korrekt?
Prøv at bruge synonymer. Du søger måske efter noget, der bruger andre ord.
Gør søgningen mere generel. Prøv mere generelle udtryk i stedet for konkrete udtryk.
Trunkering: Du kan trunkere i eReolen.dk med “*”. Skriver du hund*, får du resultat på ord som begynder på “hund”, altså hund, hundene, hundens osv.
Søgning via søgeboksen
Du kan søge via søgeboksen øverst på siden. Du kan her søge på titel, forfatter, forlag, beskrivelse. Som udgangspunkt kan du på eReolen.dk søge på:
Et ord
Kombination af flere ord
Hvad kan jeg søge på på eReolen.dk?
eReolen.dk’s søgesystem er udviklet, så det ikke skulle være nødvendigt at være specialist for at kunne bruge det.
Søgefunktionen søger på tværs af hele hjemmesiden i alle titler dvs. du kan søge på den enkelte ebogs forfatter, titel, note og beskrivelse.
Hvor længe kan man låne en ebog?
Lånetiden for ebøgerne er 30 dage fra og med den dag, du har downloadet ebogen. Dog er bibliotekerne i tre af landets kommuner med i en forsøgsordning med en kortere lånetid på 15 dage. Det drejer sig om følgende kommuner:
Hvordan afleverer jeg en ebog?
En ebog skal ikke afleveres, og du kan derfor aldrig få en bøde for at overskride afleveringsfristen. Når lånetiden er udløbet, holder filen simpelthen op med at virke, og du har ikke længere adgang til ebogen. Hvis du ønsker det, kan du vælge at slette filen helt fra din computer/ebogslæser eller lignende.
Hvad er en ebog?
En ebog er en bog i et elektronisk format, som du kan læse direkte på din PC, ebogslæser, tablet, smartphone eller lignende.
Hvordan kommer jeg i gang med at låne ebøger?
Følg vores vejledning her [Link til FAQens punkt Lån ebøger]
Hvad er “Min side”?
“Min side” er din helt personlige side og indgang til eReolen.dk. “Min side” er den side, du logger ind på med dit lånerkortnummer/cpr.nummer og hvor du kan se, hvilke ebøger du har lånt.
Når lånetiden på 30 dage er udløbet, forsvinder ebogen fra “Min side”.
Når du er “logget på” har du også mulighed for at skrive anmeldelser af de ebøger, du har læst.
Hvordan kommer jeg i gang med eReolen.dk?
For at kunne låne ebøger på nettet, må du først registreres som låner på dit lokale folkebibliotek. Du får da lånerkort og pin-kode, som du skal anvende for at låne hos os. Adgangskoderne til eReolen.dk er de samme koder som du bruger på biblioteket. Bemærk, at det er nødvendigt, at du bor i samme kommune, som biblioteket du registrererer dig hos dvs. biblioteket i din hjemkommune.
Pingback: 7. Wupti: eReolen – kunne niveau | 123wupti
Jeg synes det er ærgeligt at man ikke kan læse bibliotekernes bøger på Kindle