Nyhedsbrev 3

 

Nyhedsbrev 3 – 2011

Fra Folkebibliotekernes ebogsprojekt

28. Oktober 2011

 

1. november 2011 lanceres bibliotekernes nye ebogsservice – eReolen, med et omfattende katalog af danske ebøger. Det bliver et unikt tilbud til de danske biblioteksbrugere.

Indtil nu har 53 forlag tilmeldt sig eReolen, herunder bl.a. Modtryk og Hr. Ferdinand, samt – naturligvis – Lindhardt & Ringhof samt Gyldendal. Flere er på vej.

Det betyder, at vi kan lancere med et imponerende katalog af nye og spændende titler, og dermed et godt tilbud til vores brugere. Tilmeldingerne fra bibliotekerne strømmer også ind. Lige nu har vi fået omkring 70, og vi regner med, at flere vil følge efter i de næste uger. Da de 9 projektbiblioteker også omfatter landets største kommuner, vil vi fra starten kunne yde servicen til en meget stor del af den danske befolkning.

Den nye ebogsservice har fået navnet eReolen.dk. Det er resultatet af et kreativt forarbejde af designbureauet Hatch & Bloom.

Mange har været i gang i de seneste uger, og kommer også i de næste dage til at knokle for at få det hele til at lykkes . Det gælder naturligvis projektgrupperne, men også Publizon, InLead og DBC lægger store kræfter i at alt skal lykkes. Publizon håndterer aftalerne med forlag og biblioteker og sørger for, at det valgte katalog er tilgængeligt. InLead har opgaven med at lave brugergrænsefladerne til web og mobil.

DBC håndterer dataflow mellem backend og brugergrænseflade, relationen mellem T!NG-brønden og Danbib og meget mere. Som det fremgår nedenfor er der lavet designlinje, som indpasses i sitet og andet markedsføringsmateriale. Logo, grafik, markedsføringsmateriale, digitale services mv. har vi lavet internt i projektet.

Markedsføring
Vi har nu udsendt plakater og vejledninger/postkort til alle biblioteker, og der er adgang til alle markedsføringsmaterialerne og trykklare filer, som I kan trykke lokalt. Materialerne findes på bloggen og på pressesiden på sitet – det drejer sig om:

  • Plakat
  • Stofbannere til biblioteksrummet
  • Vejledning/postkort
  • webbannere
  • Grafik til storskærme: Mosaik eReolen
  • En nyudviklet interaktiv præsentation af ebøgerne: Collage eReolen
  • Forslag til lokal pressemeddelelse
  • Pressemeddelelsen til den landsdækkende presse, som udsendes mandag
  • Koncept for event/præsentation

 

eReolen på smartphones og tablets

Der er udviklet en mobil version af eReolen. Sitet aflæser om man kommer fra en mobil enhed og tilpasser sig skærmen. Der er mulighed for at downloade ebøger til smartphones eller tablets. Man skal have et Adobe ID og anvende en trediepartsapplikation som Bluefire Reader til IOS eller Aldiko til Android. Vejledninger til installation og brug af disse publiceres på sitet.

 

Tilmelding og administration

Alle biblioteker har fået tilsendt en kontrakt med tilbud om at deltage i servicen fra Publizon. Bibliotekerne skal:

anvende DBC lånertjek service, og opsætte VIP-basen så Publizon får adgang til at validere. Vejledning i opsætning af lånervalidering kan også ses på bloggen.

opsætte parametre i administrationsmodulet vedr. brugsbegrænsning. Tilmeldte biblioteket får tilsendt en vejledning i dag fra Publizon.

Biblioteker, der endnu ikke har tilmeldt sig, kan stadig nå at få adgang til servicen. Kontakt Publizon.

 Afprøvning af sitet

Vi havde håbet på at kunne åbne op, så bibliotekerne kunne prøve sitet af fra i dag, men det er stadig under udvikling/intern test. Vejledninger i anvendelsen findes på bloggen. Downlån af ebøger i den nye service foregår på samme måde som på ebogsbibliotek.dk, dog langt mere brugervenligt. Efterfølgende overflytning til ebogslæsere foregår helt som tidligere.

Fremtiden

Lanceringen 1. november 2011 er kun første skridt. Vi arbejder videre, med materialevalg, formidling, forsøg med streaming og meget andet.

Yderligere information

Som det fremgår lægger vi alt relevant information, markedsføringsmateriale m.v. på bloggen.

Vi glæder os i den grad til at gå i luften 1. november 2011, og håber at rigtig mange biblioteker glæder sig sammen med os.

Kontakt

Bo Fristed, projektejer, Aarhus Kommunes Biblioteker, M 2014 2612, E fristed@aarhus.dk

Susanne Iversen, projektleder, Aarhus kommunes Biblioteker, M 29208036, E siv@aarhus.dk

Steffen Sørensen, Publizon A/S, M 6037 3824, E scs@publizon.dk

Skriv et svar

Din e-mail-adresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

*

Disse HTML koder og attributter er tilladte: <a href="" title=""> <abbr title=""> <acronym title=""> <b> <blockquote cite=""> <cite> <code> <del datetime=""> <em> <i> <q cite=""> <strike> <strong>