Mandag morgen kunne man på P1 Morgen høre Kent Skov fra Odense Centralbibliotek fortælle om eReolen. Der fortælles både om forretningsmodel, bibliotekernes budgetter og troen på eReolens store succes. Desuden kommentarer fra Cliff Hansen fra L & R og Lotte Garbers, formand for Dansk Forfatterforening. Hør indslaget her
Forfatterarkiv: Jane Østgaard Sørensen
Flere forlag og titler på eReolen
Der kommer løbende nye forlag med i samarbejdet om eReolen og dermed også nye titler at låne. Der er således kommet yderligere 400 titler til udlån på eReolen. De kommer både fra kendte forlag som Borgen og C&K og fra mindre forlag som EC Edition og Replikant.
Genremæssigt spænder eReolen vidt og har således både noget for krimielskeren, og dem der holder af den smalle litteratur.
Der kommer løbende nye titler også fra de forlag, der var med fra start, så selvom en titel ikke var på eReolen for en uge siden, kan den godt være der i næste uge.
Biblioteker og forlag kommer til
Her dagen før eReolen går i luften er der 79 tilmeldte biblioteker og bøger fra 54 forskellige forlag. Det betyder, at der kan tilbydes et bredt udvalg af titler fra mange forskellige forlag, ligesom en meget stor del af befolkningen får adgang til den nye service fra dag et.
Vi glæder os til at vise sitet frem og håber rigtig mange vil benytte det nye tilbud.
Nyhedsbrev 3
Nyhedsbrev 3 – 2011
Fra Folkebibliotekernes ebogsprojekt
28. Oktober 2011
1. november 2011 lanceres bibliotekernes nye ebogsservice – eReolen, med et omfattende katalog af danske ebøger. Det bliver et unikt tilbud til de danske biblioteksbrugere.
Indtil nu har 53 forlag tilmeldt sig eReolen, herunder bl.a. Modtryk og Hr. Ferdinand, samt – naturligvis – Lindhardt & Ringhof samt Gyldendal. Flere er på vej.
Det betyder, at vi kan lancere med et imponerende katalog af nye og spændende titler, og dermed et godt tilbud til vores brugere. Tilmeldingerne fra bibliotekerne strømmer også ind. Lige nu har vi fået omkring 70, og vi regner med, at flere vil følge efter i de næste uger. Da de 9 projektbiblioteker også omfatter landets største kommuner, vil vi fra starten kunne yde servicen til en meget stor del af den danske befolkning.
Den nye ebogsservice har fået navnet eReolen.dk. Det er resultatet af et kreativt forarbejde af designbureauet Hatch & Bloom.
Mange har været i gang i de seneste uger, og kommer også i de næste dage til at knokle for at få det hele til at lykkes . Det gælder naturligvis projektgrupperne, men også Publizon, InLead og DBC lægger store kræfter i at alt skal lykkes. Publizon håndterer aftalerne med forlag og biblioteker og sørger for, at det valgte katalog er tilgængeligt. InLead har opgaven med at lave brugergrænsefladerne til web og mobil.
DBC håndterer dataflow mellem backend og brugergrænseflade, relationen mellem T!NG-brønden og Danbib og meget mere. Som det fremgår nedenfor er der lavet designlinje, som indpasses i sitet og andet markedsføringsmateriale. Logo, grafik, markedsføringsmateriale, digitale services mv. har vi lavet internt i projektet.
Markedsføring
Vi har nu udsendt plakater og vejledninger/postkort til alle biblioteker, og der er adgang til alle markedsføringsmaterialerne og trykklare filer, som I kan trykke lokalt. Materialerne findes på bloggen og på pressesiden på sitet – det drejer sig om:
- Plakat
- Stofbannere til biblioteksrummet
- Vejledning/postkort
- webbannere
- Grafik til storskærme: Mosaik eReolen
- En nyudviklet interaktiv præsentation af ebøgerne: Collage eReolen
- Forslag til lokal pressemeddelelse
- Pressemeddelelsen til den landsdækkende presse, som udsendes mandag
- Koncept for event/præsentation
eReolen på smartphones og tablets
Der er udviklet en mobil version af eReolen. Sitet aflæser om man kommer fra en mobil enhed og tilpasser sig skærmen. Der er mulighed for at downloade ebøger til smartphones eller tablets. Man skal have et Adobe ID og anvende en trediepartsapplikation som Bluefire Reader til IOS eller Aldiko til Android. Vejledninger til installation og brug af disse publiceres på sitet.
Tilmelding og administration
Alle biblioteker har fået tilsendt en kontrakt med tilbud om at deltage i servicen fra Publizon. Bibliotekerne skal:
anvende DBC lånertjek service, og opsætte VIP-basen så Publizon får adgang til at validere. Vejledning i opsætning af lånervalidering kan også ses på bloggen.
opsætte parametre i administrationsmodulet vedr. brugsbegrænsning. Tilmeldte biblioteket får tilsendt en vejledning i dag fra Publizon.
Biblioteker, der endnu ikke har tilmeldt sig, kan stadig nå at få adgang til servicen. Kontakt Publizon.
Afprøvning af sitet
Vi havde håbet på at kunne åbne op, så bibliotekerne kunne prøve sitet af fra i dag, men det er stadig under udvikling/intern test. Vejledninger i anvendelsen findes på bloggen. Downlån af ebøger i den nye service foregår på samme måde som på ebogsbibliotek.dk, dog langt mere brugervenligt. Efterfølgende overflytning til ebogslæsere foregår helt som tidligere.
Fremtiden
Lanceringen 1. november 2011 er kun første skridt. Vi arbejder videre, med materialevalg, formidling, forsøg med streaming og meget andet.
Yderligere information
Som det fremgår lægger vi alt relevant information, markedsføringsmateriale m.v. på bloggen.
Vi glæder os i den grad til at gå i luften 1. november 2011, og håber at rigtig mange biblioteker glæder sig sammen med os.
Kontakt
Bo Fristed, projektejer, Aarhus Kommunes Biblioteker, M 2014 2612, E fristed@aarhus.dk
Susanne Iversen, projektleder, Aarhus kommunes Biblioteker, M 29208036, E siv@aarhus.dk
Steffen Sørensen, Publizon A/S, M 6037 3824, E scs@publizon.dk
Forslag til markedsføring
Inspiration til lokal event/markedsføring af eReolen.dk
I forbindelse med lanceringen af eReolen.dk den 1. november 2011 findes her et event/markedsføringskoncept, som enten kan fungere som inspiration eller implementeres direkte på det enkelte bibliotek.
Henover en valgt periode i forbindelse med lanceringen af eReolen.dk er det relevant at markere lanceringen ved at etablere et præsentationsområde på det lokale bibliotek. Formålet med præsentationsområdet er, at alle brugere har mulighed for at komme forbi og blive præsenteret for eReolen.dk eller selv prøve kræfter med den nye service.
Til dette formål forslås det, at der indrettes et præsentationsområde på biblioteket med:
- Storskærme – hvor bibliotekspersonale kan demonstrere eReolen.dk for interesserede brugere.
- Computere – hvor brugerne selv har mulighed for at prøve servicen.
- Brugerens egen Pc – bibliotekspersonale bør naturligvis også kunne hjælpe hvis lånerne selv medbringer en Pc.
- Desuden anbefales det, at brugerne kan få demonstreret, hvordan servicen fungerer på iPad og ebogslæsere.
- Indretning af lille læsehjørne, hvor brugerne kan læse ebøgerne på ebogslæsere eller tablets.
Som ”udsmykning” i præsentationsområdet på det enkelte bibliotek foreslår vi:
- Anvendelse af storskærm eller projektor til at fremvise grafik (levende plakat)
- Infoskærme der viser nyhed om eReolen.dk
- Trykning og ophængning i loftet af bannere, som let vil synliggøre servicen og præsentationsområdet i biblioteksrummet
- Ophængning af plakater i biblioteksrummet
- Uddeling af postkort
I forbindelse med gennemførslen af præsentationsområdet, er det ligeledes oplagt at udsende en pressemeddelelse i den lokale presse, så borgerne informeres om den nye ebogsservice og muligheden for at få præsenteret servicen nærmere på det lokale bibliotek.
Derudover er det naturligvis oplagt at lægge nyheder og webbannere på bibliotekets hjemmeside, så servicen også her synliggøres overfor brugerne.